Der var fyldt godt op til dagens møde om partikel-forurening i lufthavnen. Ud over en masse faglige aktive fra VSL, Dansk Metal Afd. 16 og 3F Kastrup, var også arbejdsgivere fra CPH, SAS og Novia tilstede. Nye målinger har fulgt ansatte i lufthavnen i løbet af en arbejdsdag. De fleste undersøgte blev udsat for meget store mængder forurening, særligt fra såkaldte ultrafine partikler.
”Det er et alvorligt problem. Derfor er jeg også glad for at så mange mødte op. Det er med til at understrege, at det ikke bare er noget, vi sidder ved et skrivebord og synes er vigtigt,” siger Lars Brogaard, der er faglig sekretær i 3F Kastrup.
Medlemmerne var også klar med egne erfaringer fra hverdagen. Både når det gælder ideer til at sætte ind her og nu – og når det gælder overholdelse af de regler, der allerede er.
”Det er rart at se, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for problemerne. Vi er enige om, at de skal løses, selvom vi ikke er helt enige om tempoet,” siger Lars Brogaard.
Se Kåre Press-Kristensens oplæg om de nye målinger i CPH/Aalborg her